Babykiropraktik og fysioterapi.
Mange forældre søger hjælp hos både babykiropraktorer og fysioterapeuter, når deres baby har udfordringer som favoritside, skævt kranie, motoriske vanskeligheder, ammeproblemer eller uro.
Her i huset har vi en meget dygtig og erfaren babyfysioterapeut.
Babyfysioterapi bygger på viden om barnets motoriske udvikling, muskler, led og nervesystem. Behandlingen kan bestå af blid undersøgelse, mobilisering, øvelser, vejledning til forældrene og kranio sakral terapi, som anvendes med blide teknikker til at støtte kroppens naturlige balance og bevægelighed.
Forskningen viser, at fysioterapeutiske indsatser med vejledning, håndtering, lejring, øvelser og blid mobilisering har god effekt ved mange af de udfordringer, som babyer typisk henvises for.
Det vigtigste er ikke, hvilken faggruppe du vælger – men at du møder en fagperson med særlig viden om babyer, som kan undersøge dit barn grundigt og vejlede dig trygt videre.
Læs mere om vores baby/børnefysioterapeut her.
