De fleste der henvender sig med nyopståede smerter fra ryg eller nakke, vil anbefales førstekonsultation ved vores kiropraktor. Han er specialist i at undersøge og behandle akutte smerter der kommer fra din rygsøjle.

Ved langvarig problematik vil vi typisk anbefale fysioterapi som førstevalg til din problematik. Vores fysioterapeuter er eksperter i at vurdere hvilke mekanismer der gør at smerterne vedvarer, og har uddannelse inden ergonomi og træning – som ofte er områder man vurderer ved langvarige smerter.

Ved første konsultation vil man gennemgå hvordan smerterne opstod, og hvilke symptomer du har. Man vil også gennemgå din sygdomshistorik – specielt hvilke problemer du tidligere har haft i ryg og nakke, men også din generelle helbredstilstand.

ryg

Ved undersøgelsen vil vi undersøge bevægeligheden i din ryg og nakke, og forsøge at fastslå om smerterne kommer fra led, muskler, en nerve i klemme eller en anden årsag. Efter undersøgelsen vil du som patient få information om hvad vi mener problemet er, og hvilken behandling der vil være bedst for dit problem. En væsentlig del af den første konsultation er rådgivning: Hvordan du skal forholde dig til smerterne og hvad du selv kan gøre for at få det bedre.

I den akutte fase har man mest fokus på at reducere smerterne og få dig i gang med at bevæge dig igen. Efterhånden som smerterne aftager, og du begynder at få det bedre – vil behandlingen ændres. Man vil gradvist inddrage øvelser for at øge bevægeligheden, og samtidig begynde øvelser og træning der kan forebygge fremtidige rygproblemer.

Behandlingen afhænger af hvilke symptomer du har, og vil være skræddersyet den den enkeltes behov.

Ved låsninger i led, kan flere teknikker benyttes, og valg af teknik afhænger af flere faktorer som bl.a. patientens størrelse, alder og egne præferancer. Ved kiropraktisk behandling vil kiropraktoren typisk gøre en ledmanipulation/ledmobilisering, hvor  låsningen korrigeres med et hurtig tryk på leddet som giver den typiske knæk-lyd. Flere forskellige teknikker kan benyttes til at øge bevægeligheden i et led, som f.eks Mulligan mobilisering benyttet af fysioterapeuter.

Hos os udfører alle faggrupper muskulær behandling. Ved spændt muskulatur kan massøren hjælpe med at reducere spænding og øge bevægeligheden gennem massage. Fysioterapeuterne benytter flere forskellige teknikker til at afhjælpe muskulære problem som massage, og udspændingsteknikker. Ofte kan at styrke musklen gennem træning være et godt alternativ, specielt i de tilfælde hvor musklen har været overbelastet over tid.

I vores rygteam har vi god erfaring med behandling af bindevæv ved langvarige ryg og nakkesmerter. Dette kaldes fasciel manipulation, og dette benyttes især ved langvarige symptomer hvor vi typisk ser at støttevævet der forbinder led og muskler og de forskellige kropsdele bliver ”hårdt” og uelastisk. Når smerterne er diffuse eller ved tilbagevendende problem, kan bindevævsbehandling være et meget nyttigt værktøj.

Vi arbejder i teams. Hos os betyder det, at du hos os skal være tryg på at du får den rigtige behandling uanset hvem du skulle henvende dig til. Vi er gode til at benytte hinandens kompetencer – så hos os vil du kunne opleve at flere behandlere vil komme i spil – afhængig af dit problem. I tilfælde hvor det er usikkerhed omkring diagnose eller valg af behandling vil vi ofte vurdere dette sammen med en kollega for at sikre dig den rigtige behandling.

Ryg og nakkesmerter er hyppigt forekommende i Danmark, og de fleste vil opleve mindst en episode med rygsmerter i løbet af livet.  Smerteintensitet kan variere fra forbigående lette smerter til invaliderende smerter, og varighed kan være fra få timer,  til måneder med smerter.


Nakkesmerter

Nakkesmerter er en meget almindelig smertetilstand, og ca. halvdelen af den danske befolkning vil opleve nakkesmerter i løbet af et år,

I mange tilfælde kender man ikke  årsagen til smerterne. Nakken består af 7 ryghvirvler, med mellemliggende bruskskiver, og med muskler og ledbånd som fester på ryghvirvlene.  Mellem hver hvirvel udgår nerver fra rygmarven til hovedet og armene. Alle disse strukturer kan give smerter, selv om smerter fra led og muskler er det hyppigste. Årsager til nakkesmerter er mange, og det er ikke altid man kan finde en klar årsag til smerterne. Akut eller langvarig overbelastning af nakken gennem forkerte arbejdsstillinger og ensidig brug, dårlig psykisk helbred, skader efter f.eks bilulykke, samt slidgigt i nakke er alle hyppige årsager, og flere af disse faktorene kan være i spil i udviklingen af smerter.

 

De mest almindelige symptomer er smerter i nakken, med stråling til nærliggende områder som baghovedet og skulder. Ofte vil man opleve stivhed i.f.m. nakkesmerter, hvor en eller flere bevægelsesretningen  er indskrænket og/eller smertefulde.  Man kan også opleve svimmelhed, kvalme og mindre synsforstyrrelser i.f.m især akutte nakkesmerter.

 

Til trods for, at nakkesmerter kan være meget smertefulde, er det yderst sjældent udtryk for alvorlig underliggende sygdom.  Alligevel bør man være opmærksom på, og søge akut hjælp, hvis man oplever voldsom og pludselig hovedpine, har feber eller føler dig syg, hvis du har nedsat kraft i en/begge arme eller problemer med at styre ben eller arme.


Smerter i brystryg

Brystryggen er den del af rygsøjlen mellem nakke og lænd, hvor ribbenene hæfter på rygsøjlen. Ligesom i resten af  rygsøjlen, er der led mellem hver enkelt ryghvirvel, men i brystryggen er der også led mellem ryghvirvel og ribben på siderne af rygsøjlen. Selv om opbygningen er den meget det samme som i nakken, er smerter i denne del  af ryggen,  ikke nær så hyppig som i nakke og lænd.

Ligesom  i nakken, kan årsagerne til smerter i brystryggen være sammensatte, men uheldige arbejdsstillinger, låsning af et led, stres og overbelastninger  af muskler  ses som hyppige årsager. Trykket eller brækket ribben vil også give smerter lokalt, men også i ryggen, og det er ikke usædvanligt  at smerterne forværres dagene  efter skaden opstod.  Mere sjældent skyldes smerterne gigt eller andre betændelsestilstande.

Lokal smerte i et begrænset område er det mest almindelige symptom.  Når smerten skyldes et låst led mellem to hvirvler, eller mellem ryggen og ribben kaldes det gerne facetledsyndrom.  I modsætning til lændesmerter og nakkesmerter, er disse smerterne sjælden helt konstante, og man kan ofte finde lindring i at hvile i en specifik position. Modsat vil dyb vejrtrækning, og specifikke bevægelser markant forværre smerten.

 

Vi har nerver i brystryggen som vandrer langs ribbenene, ud til flanken og frem i brystet. Akutte muskelsmerter og facetledsyndrom kan derfor give strålesmerter ud i siden, eller frem i brystet. Pga muskelkrampe og ledlåsninger vil vejrtrækningen blive besværet og overfladisk. Et hold i ryggen kan på denne måde ligne alvorlig sygdom i hjerte og lunger.  Modsat kan smerter i brystryg og bryst også komme fra hjertet, og ved tvivl skal lægen opsøges. Uforklarlige og nyopståede brystsmerter skal ikke ignoreres, og det skal ikke spildes tid med selv-diagnosticering.  Akut opståede og stærke smerter i brystet eller brystkassen skal undersøges af læge hurtigst muligt.


Smerter i lænd

Lænden omfatter de 5 nederste ryghvirvler, hvor den nederste hvirvel danner led med korsbenet – som er en del af bækkenet. Lænden støttes og bevæges af store og stærke muskler langs hver side af rygsøjlen. Smerter i lænden forekommer så hyppigt, at det er et fåtal af os som ikke vil opleve væsentlige rygsmerter i løbet af livet, og det er en af de hyppigste årsager til at man kontakter sin læge.

Lændesmerter kan bl.a. forårsages  af overbelastning,  et forkert vrid, direkte fald eller  skader. Det er dog ikke altid man kan påvise en sikker årsag til smerterne. Forskning har vist,  at dit generelle psykiske og fysiske helbred også spiller en rolle, herunder bekymringer/stres, og  livsstilsfaktorer som overvægt, rygning og manglende motion. Risikoen for at opleve lændesmerter er også delvist genetisk bestemt.

Op mod 90% af alle  lændesmerter bliver klassificeret som uspecifikke lændesmerter, hvor der ikke kan fastslås en bestemt årsag til smerterne. Mange vil opleve at smerterne kommer i forbindelse med et vrid, eller løft, og dermed tro at det er årsagen til smerterne, men det aktuelle vrid kan være  dråben der fik glasset til at flyde over.  Mere sjældent skyldes lændesmerterne diskusprolaps og irritation af nerver i ryggen.

 

Foruden smerter i selve området, er stivhed dominerende. Bevægelsen i lænden er nedsat, og stillingsskift er besværlig og smertefuldt. Let aktivitet som gåture føles ofte godt, og mange har det bedre med at stå og ligge end at sidde.  Smerter i lænden kan også give smerter ned i et eller begge ben, som oftest balder og lår, også frem i lyske og underliv.  Smerter ned på bagsiden af benet kaldes ofte for ”iskias”, efter den store nerve der går fra lænden ned langs bagsiden af benet.  I de fleste tilfælde,  er det dog ikke selve iskiasnerven der er påvirket, men derimod strålesmerter fra led og muskler i lænden – kaldet refererede smerter. De gange hvor iskiasnerven faktisk er påvirket, skyldes det afklemning eller irritation fra en diskus, eller at nervens passage fra rygsøjlen er for snæver p.g.a. slitageforandringer eller sammenfald pga knogleskørhed.

 

Om end lændehold er meget smertefuldt, så er det sjælden farligt, og prognosen er god.  Hvis man oplever udstrålende smerter under  knæ niveau, styringsbesvær af benet eller påvirket vandladning/afføringskontrol skal læge kontaktes, da dette kan være tegn på at en eller flere nerver til ben kan være i klemme


Smerter i bækken

Mange af de  symptomer man kan opleve ved lændesmerter,  gør sig også gældende ved bækkensmerter, og det kan være svært at skelne det ene fra det andet. Undtaget er dog, er de bækkensmerter som mange kvinder oplever i.f.m. svangerskab. Bækkenløsning opstår som regel halvvejs i svangerskabet, men kan også komme tidligere end det. Smerterne er som regel tiltagende over tid, og fokuseret omkring bækkenleddene bagtil, og også skambenet fortil, med stråling til lyske/underliv og balder og baglår. Årsagen findes i de forandringer der i led og ledbånd, som skal finde sted for at bækkenet skal blive eftergiveligt og større under fødsel.  Ikke alle bækkensmerter hos gravide skyldes bækkenløsning. Den gravide krop undergår en hastig ændring med øget vægt og hormonelle forandringer, og i nogle tilfælde når kroppen ikke at omstille sig hurtigt nok, hvilket skaber en overbelastning i led og muskler, som giver smerter.


Akut vs kronisk

I den medicinske terminologi skelner man mellem akut, subakutte og kroniske smerter, alt  efter hvor lang tid smerterne har været til stede. Har man haft smerter mere end 3 måneder kaldes smerterne kroniske.  Begrebet ”kroniske smerter” kan henlede en til at tro at tilstanden er varig . Et mere præcist begreb ville være langvarige eller tilbagevendende smerter, da smerterne både kan forandre sig og helt forsvinde. Nogle har vedvarende og konstante smerter, mens andre oplever at smerteperioder afløses af perioder hvor man stort set ingen smerter har.  Symptomerne er stort set de samme, det er primært varigheden der skiller kronisk smerte fra mere akutte tilstande.  Begrebet kronisk siger ikke noget om alvorlighedsgraden af smerterne, hvilket kan variere fra svære smerter som påvirker hverdag og arbejdsevne, til lette gener som man fint kan leve med og hvor smerterne ikke er i vejen eller styrer hvad man har lyst til.

 

Årsagen til at en smerte kan blive langvarig er mange. Hvis man belaster sig selv,  udover kroppens kapacitet vil  kroppen som regel tilvænnes dette, og øge sin kapacitet – på samme måde som når man træner til løb o.l. Men nogle gange kan dette give en vedvarende irritation og smerte. Modsat den gængse opfattelse, om ”hævet smertetærskel ” ved gentagen smerter, er det det modsatte der faktisk sker. Kroppen og nervesystem ”sensitiseres” – d.v.s. det skal mindre til før man oplever smerte. Andre gange kan en akut smerte blive langvarig, hvis de akutte smerter ikke håndteres korrekt. Som i andre smertetilstande i kroppen, påvirkes smerterne af ens øvrige helbred.


Sammensatte tilstande

Ofte vil man kunne opleve at smerten ikke kun er i lænden eller nakken, men flere steder på samme tid.  I nogle tilfælde vil smerten kunne flytte sig rundt i kroppen, eller at smerte et sted afløses af smerter et andet sted. Det kan det være flere årsager til: Kroppen er jo ikke delt op i separate dele, men hænger sammen som en enhed med lange muskler og bindevæv. For eksempel vil smerter i lænden kunne forplante sig til mellem skulderbladerne via de lange musklerne der løber langs rygsøjlen.

Smerter og stivhed vil også gøre at du for en periode vil bruge din krop anderledes end den er vandt til, man kompenserer for smerten. Dette kan give unormalt høj belastning på andre dele af kroppen som i sig selv kan blive smertefulde.

Åbningstider

Mandag-søndag: 05.00-23.00

Kontakt

Kontakt os