Undgå skader

Flere og flere mænd finder ud af at de er nød til at supplere deres badminton, fodbold, håndbold, golf eller hvad de ellers går til med øvelser, der øger deres styrke og bevægelighed for at undgå skader.

Derfor har vi Yoga KUN for mænd.

Mænds fysik er forskellig fra kvinders. Mænd har generelt større lungekapacitet og bedre iltoptagelse end kvinder. Mænds bindevæv er til gengæld mindre blødt og eftergiveligt end kvinders.

TIL MANDEYOGA ER DER FOKUS PÅ DEN MANDLIGE KROP OG DE SÆRLIGE FORHOLD, DER GØR SIG GÆLDENDE FOR AT DEN KAN HOLDE SIG STÆRK, SUND OG SMIDIG.

Få styr på dit åndedræt og reducér risikoen for stress

Der er andre gode grunde til at dyrke yoga end blot smidighed, fleksibilitet og en bedre balance. Vejrtrækningen spiller en stor rolle i yoga, og via de mange dybe vejrtrækninger får du gradvist mere styr på dit åndedræt og dermed en bedre kropsbevidsthed, som du kan bruge i mange andre funktioner. Det gælder både i forhold til at holde stress fra døren og forbedre din ydeevne i andre idrætsgrene, som du måtte dyrke.

Åndedrættet

I alle former for Yoga er åndedrættet den røde tråd. Den yogiske viden om åndedrættet og dens mekanismer er stor og dybtegående.

Åndedrættet er nært forbundet med sindet. En eneste tanke kan ændre dit åndedrætsmønster og enten gøre det hurtigt og overfladisk eller roligt, dybt og jævnt.

Bevidsthed omkring åndedræt er enormt effektivt til at modvirke stress og spændinger samt depression, migræne og søvnløshed.

Åndedrætsøvelser med Yoga:

  • Skaber ro og giver afspænding
  • Giver klarhed og tålmodighed
  • Reducerer giftstoffer og slim fra lunger og luftveje
  • Forbedrer blodcirkulationen
  • Forhindrer ophobning af kolesterol i blodet
  • Øger strømmen af spinalvæske til hjernen som vil forebygge alzheimer og demens

Med Yoga bliver fysiske øvelser og stillinger kombineret med åndedræts- og koncentrationsteknikker.

Åndedrættet er et barometer, der viser energiniveauet i dit liv. Det er basalt for din bevidsthed. Det at bruge åndedrættet som redskab i ens personlig udvikling er en lang og omfattende tradition.

Ildåndetrættet til MediYoga:

Unikt for MediYoga er ildåndedrættet, som er en af de mest brugte åndedrætsteknikker. Det er vigtigt du behersker denne teknik og at du laver denne teknik korrekt.

Ildåndedrættet:

  • Renser blodet og frigør giftstoffer fra lunger, blodkar og celler
  • Øger din lungekapacitet og vitalitet
  • Styrker nervesystemets evne til at håndtere stress
  • Mindsker trang til euforiske stoffer som fx tobak og alkohol
  • Øger din fysiske udholdenhed

Hvad kan man bruge meditation og Yoga til?

Alle MediYoga lektioner afsluttes med meditation.

Folk med højt blodtryk har god effekt af meditation. Mange med højt blodtryk kan reducere eller helt stoppe med at tage blodtryksmedicin, hvis de bruger meditation med jævne mellemrum. Kroppens negative reaktioner på stress bliver mindre ved meditation. Meditation handler om at ”rydde op på loftet”, hvilket måske ikke er særlig sjovt men ofte nødvendigt, og det er dejligt når det er gjort!

For mennesker med søvnforstyrrelser kan meditation også være til stor hjælp.

Herudover kan meditation og yoga hjælpe dig til at:

  • Finde ro, som hjælper til at udvikle din intuition
  • Øge din koncentration og mentale velvære
  • Blive mindre reaktiv, dvs mindre styret af blot dine følelser
  • Leve med større bevidsthed og en indre balance

Yoga for mænd giver dig mere energi i hverdagen

Yoga giver samtidig ro, fordybelse og sikrer dig, at du får mere energi til at klare dagligdagen. Og bøvler du ligesom størstedelen af Danmarks befolkning med en eller flere skavanker i ryg og nakkeregion, vil du efter kort tid med yoga hurtigt mærke, hvordan problemerne aftager.

Åbningstider

Mandag-søndag: 05.00-23.00

Kontakt

Kontakt os