Klinikken råder over dejligt træningscenter og du behøver ikke være patient på klinikken, for at træne i centeret. Du kan træne på hold med en fysioterapeut, eller købe månedskort og træne på egen hånd. Foretrækker du at træne på egen hånd, vil vi anbefale, at du enten bestiller en introduktion til centeret eller får udarbejdet et personligt program af en af vores fysioterapeuter. Du har naturligvis også mulighed for at tilkøbe individuel opfølgning med en fysioterapeut.

IMG_0546 (1)

Centeret giver god mulighed for kredsløbstræning – vi har både motionscykler, romaskine, løbebånd og crosstrænere.

Størstedelen af træningsmaskinerne, er mere funktionelle end dem man ser i et typisk fitnesscenter. Dette giver mulighed for at træne kroppen i naturlige bevægemønstre, idet man ikke bliver låst fast i en bestemt stilling. Det er funktionel træning, som i høj grad kan overføres til de belastninger kroppen skal klare i dagligdagen.

Maskinerne kan indstilles til en meget lav vægt, og med mulighed for finjustering af belastning pga. vægtinddelingen. Dermed er maskinerne meget velegnet til genoptræning efter skader eller operationer.

Derudover har vi valgt styrketræningsmaskiner specielt til træning af benene. Her er vægtinddelingen større, da forskning viser, at træning med høj vægt optimerer effekten.

Vi har et stort gulvareal, som giver mulighed for mange individuelle øvelser. Her er bl.a. mulighed for at træne med store og små bolde, udfordre din balance og koordination eller evt. afslutte træningen med udspænding.

Månedskort koster kun 160 kr./mdr. Ingen indmeldelsesgebyrer eller bindingsperiode.
Du kan tilkøbe et adgangskort for 50 kr. (engangs-beløb), og få adgang til centeret alle ugens dage fra 05.00-23.00. Alternativt kan du træne inden for klinikkens åbningstider. Er man fast tilknyttet et af vores hold med underviser, giver vi 50 kr. rabat, på prisen.

Træning med fysioterapeut i centeret

Du kan også vælge at træne på et hold med en fysioterapeut tilknyttet. Vi har formiddags hold, primært målrettet senior trænere, samt morgen og eftermiddags hold til f.eks. ryg eller idrætsskader – kontakt os, så vi kan finde den rigtige løsning til dig.

Hvis du er medlem af Sygeforsikringen Danmark, ydes der tilskud til træning med en fysioterapeut. Ved holdtræning får du refunderet en stor del af prisen, mens der ved individuelle konsultationer er forskellige tilskud.


Timeplan

Holdtider

 

 

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
kl. 09.30 – 10.30
Træning center
Kim
kl. 09.00 – 10.00
Træning center
Lone
kl. 09.00 – 10.00
Træning center
Lone
kl. 09.00 – 10.00
Træning center
Kim
kl. 10.00 – 10.45
Træning center
Lone
kl. 10.00 – 10.45
Træning center
Lone
kl. 11.00 – 12.00
Træning center
Rikke
kl. 11.00 – 12.00
Træning center
Rikke
kl. 12.00 – 13.00
Træning center
Jens Erik
kl. 12.00 – 13.00
Træning center
Jens Erik
kl. 13.30 – 14.20
Træning center
Kim
kl. 16.30 – 17.30
Træning center
Jens Erik
kl. 16.30 – 17.30
Træning center
Jens Erik
kl. 16.30 – 17.30
Træning center
Jens Erik

Åbningstider

Alle ugens dage: 05.00-23.00

Kontakt

Kontakt os