ryg

Impotens behandling

– er du træt af medicin og planlægning i dit sexliv?

Jens Erik Jørgensen MScPT og forestår behandlingen på klinikken.

Jens Erik Jørgensen er certificeret behandler via specialeuddannelse tilrettelagt af overlæge Peter Lyndorf, www.lyngdorf.dk

Årsagen til Eriktil Dysfunktion kan skyldes flere komponenter, bl.a. dårlige karforhold i penis, samt det store hjertekar-system, hvorfor et sundhedstjek hos egen læge anbefales. Yderligere kan en dårlig livsstil med manglende fysisk aktivitet, forkert kost og rygning være årssagsgivende til rejsningsproblemer. Diabetispatienter er på baggrund af deres sygdom en patientgruppe med øget risiko for udvikling af impotens.

De førnævnte årsager understøttes godt hos behandlingsforløbet hos Lise, da hun også arbejder med kostvejledning og personlig træning som en stor del af hendes fysioterapeutisk virke Således har du mulighed for vejledning i alle aspekter i dit ”Rejsningsproblemet”, så det bedste resultatet opnås.

Den mest almindelig årsag til impotens er dårlige karforhold.

 

Behandling med Chokbølge, dokumenteret effekt.

Behandlingsmetoden er igennem kliniske forsøg, veldokumenteret hvis behandlingen gives ud fra alle ovenstående parametre.

Der bliver behandlet med chokbølge på penis og i mellemkødet, for at øge blodgennemstrømningen til penis og ved svulmelegmerne.
Energien fra Chokbølgebehandlingen fjerner eventuelle forkalkninger, og er modsat medicinsk behandling med til, at fjerne årsagen og ikke blot symptombilledet.

Antal behandlinger og hyppighed vil være individuelt. Behandlingen er som udgangspunkt smertefri og der er ingen bivirkninger ved udførelsen.


Inkontinens hos kvinder og mænd

Statistikken viser af ca. hver 10. person rammes af inkontinens i en eller anden form og grad.
Symptomerne kan være følgende:

  • Slap bækkenbundsmuskulatur efter graviditet og fødsel
  • Urinlækage under fysisk anstrengelse
  • Pludselig vandladningstrang
  • Ufrivillig luft og afføring

Undersøgelsen vil foregå Gynækologisk, hvor vævsforhold og knibefunktion vil bliver undersøgt. Ca. 50% af både mænd og kvinder kniber forkert – så er du i tvivl om teknikken, så vil en bækkenbundsfysioterapeut kunne hjælpe dig. Undersøgelser viser at op mod 70% vil opnå effekt af en træningsforløb hos en GynObs fysioterapeut, og oftest er der kun brug for 1-5 konsultationer.

 

Forskellige former for inkontinens

Stressinkontinens – er når man ikke kan holde på vandet hver gang der kommer tryk på blæren. F.eks. under hoste, nys, grin og hop.

Urgeinkontinens – kan også kaldes trang- inkontinens, er ved en pludselig bydende vandladningstrang. Mange oplever, at de ikke kan nå toilettet inden vandladningen begynder.

Blandingsinkontinens – er en blanding af de to ovenstående inkontinensformer.

 

Kontakt venligst klinikken ved yderligere spørgsmål og book en tid.


Smertertilstande i underlivet

Kvinder:

Særligt mange kvinder oplever smerter i underlivet. Årsagen til smerterne kan være mange, men ofte er det spændinger i muskulaturen i underlivet der giver gener. Ligesom man kan få hovedpine af muskelspændinger i nakke og skuldre, kan man få smerter i underlivet ved at gå med en overaktiv bækkenbund.

Stress og vores følelsesliv kan give spændt bækkenbundsmuskulatur, hvorfor det kan være et

kompleks område. Der er tale om vaner og handlingsmønstre der skal brydes og det kan en speciale uddannet fysioterapeut hjælpe dig med. Udover ovenstående kan man have følgende smertetilstande i underlivet:

Smertediagnoser:

  • Kroniske underlivssmerter
  • Dyspareuni – smerter ved samleje
  • Endometriose – en sygdom hvor livmoderslimhinde (endometrium) ender på forkerte steder bl.a. i bughulen
  • Vaginisme – en meget invaliderende lidelse, der er årsag til muskelspændinger og krampeagtige spændinger i bækkenbunden
  • Vulvodyni – Smerter og rødme af slimhinden ved indgangen af skeden.
  • Menstruationssmerter

Mænd:

Peyronies sygdom og andre kroniske smertetilstande i bækken.

Nogle mænd oplever smertetilstande i underlivet, og her behandles dette ligeledes med fokuseret shockbølge. Lise har stor og god erfaring med behandling af disse tilstande.

 

Er der behov for yderligere spørgsmål, så kontakt klinikken på 20 60 24 00 og få en uforpligtende snak med os.


Menstruationssmerter

Livmoderen skal gennem hele cyklussen kun bevæge sig i større eller mindre grad for at kunne gøre sit arbejde. Livmoderen vokser op til dobbelt størrelse op til menstruation og er der ikke plads til det, kan det give smerter op til menstruation. Livmoderen kan også have svært ved at tømme sig, fordi spændinger gør, at den ikke kan trække sig ordentligt sammen.

Selvom det er normalt at have menstruationssmerter er det ikke naturligt, i den forstand at det ikke er meningen at menstruation skal gøre ondt. Har du menstruationssmerter, er det et tegn på at livmoderen ikke har de optimale arbejdsbetingelser.

Dysmenoré, som er den medicinske betegnelse for menstruationssmerter, deles op i to: primær og sekundær dysmenoré. Den primær dysmenoré skyldes kraftige muskelsammentrækninger, og den sekundær dysmenoré er forårsaget af en underliggende tilstand, som f.eks. endometriose eller fibromer.

Uhensigtsmæssige spændinger i bækkenområdet og de dertil hørende muskler, kan sammen med de kraftige muskelsammentrækninger give store smerter, som ofte kan afhjælpes med fysioterapi.

Ved endometriose dannes der ofte sammenvoksninger mellem organer omkring underlivet, hvilket giver anledning til store smerter. Disse kan til en vis grad afhjælpes med fysioterapi, laser og øvelser.

Når du kommer til behandlingen for menstruationssmerter, vil der tages hånd om disse uhensigtsmæssige spændinger gennem manuel behandling og der vil blive tilrettelagt et program med afspændingsøvelser, så du også selv kan afhjælpe menstruationssmerterne. Behandlingen kan kombineres med akupunktur for at hjælpe de hormonelle ubalancer, der ofte er forbundet med menstruationssmerter.


Bækkenbundsproblematikker

Bækkenbunden har en stor betydning for os alle i hverdagen – men kan desværre også volde store gener og smerter. Speciale uddannet Lise er efteruddannet i at tilrettelægge den bedste behandling og håndtering af problemer relateret til bækkenbunden hos både kvinder og mænd.

 

  • Underlivssmerter
  • Urin-inkontinens
  • Afføringsinkontinens
  • Graviditet og fødsel – eftertræning
  • Impotens

Graviditet

Under en graviditet oplever mange kvinder smerter og ubehag i kroppen på grund af den belastning, der kommer i takt med de hormonelle forandringer, at vægten stiger og at kropsholdningen ændrer sig.

Gennem specialiseret fysioterapi kan der opnås smertelindring og forebyggelse, så graviditeten kan føles tryg og god. Behandlingen kan indeholde forskellige former for manuel behandling, vejledning i øvelser og hensystagende bevægelser.

Da bækkenbunden bliver udsat for et stort pres i takt med den stigende vægt, vil du også blive vejledt i bækkenbundsøvelser, du både vil have gavn af under og efter din graviditet.

Rebozo er en behandlingsform, hvor et stort tørklæde anvendes som redskab. Behandlingen med rebozo giver afslapning, velvære og lindring og er med til at hjælpe din baby i den optimale stilling i slutningen af graviditeten. Dette kan også tilbydes som en del af behandlingen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man som gravid er fysisk aktiv under sin graividtet. Der tilbydes derfor graviditetshold på klinikken, så du sammen med andre gravide kan styrke din krop til de belastninger.

Læs mere om graviditetsholdet her.

Fra uge 37 vil der være mulighed for at modtage fødselsmodningsbehandling, som indeholder akupunktur, akupressur og rebozo.


Behandling af kejsersnit

Fysioterapi efter et kejsersnit kan være en vigtig del af rehabiliteringen for at undgå gener og komplikationer efterfølgende. Ved den manuelle behandling som indbefatter dyb tvær- og trykpunktsmassage afspændes muskulaturen. Ligeledes øges strækbarhed i bindevævet, sammen med ledbevægeligheden, så du undgår at arret og det underliggende væv bliver stift og rigidt.

Til konsultationen vil du blive guidet i at lave specifikke øvelser for at styrke kroppen og bækkenbunden, samt at genopbygge styrke og fleksibilitet. Derudover vil du modtage vejledning i selvbehandling.

Konsultationen kan også kombineres med et gynækologisk tjek.

Når du får et kejsersnit skæres der igennem 7 lag, hvilket vil sige at der også er 7 lag der skal hele op igen. Hvis ophelingen ikke sker korrekt kan der opleves følgende gener:

  • Smerter i lænd, ryg og nakke
  • Stramhed omkring arret og det omkringliggende væv
  • Nedsat sensibilitet omkring arret
  • Fordøjelsesproblemer
  • Nedsat muskelstyrke i bækkenbunden
  • Infertilitet

Ønsker du hjælp til dit kejsersnit, så book en tid ved at ringe til Sofiendal Aalborg Sundhedsteam på tlf. : 20 60 24 00

Det er aldrig for sent at få behandling af dit kejsersnit


Efterfødsel

Selvom en fødsel er en naturlig del af at være kvinde, kommer bækkenbundsmuskulaturen meget på stræk, både under graviditeten og fødslen. Derudover bliver kroppen belastet på grund af de hormonelle forandringer, samt den øgede vægt, hvilket kan medføre gener efterfølgende.

Ved en efterfødselskonsultation er der fokus på, at genetablere kontakten til bækkenbunden, forbedre kroppens stabilitet og muskelstyrke samt hjælpe med at forebygge og behandle eventuelle problemer såsom inkontinens, smerter i lænden eller andre dele af kroppen.

Behandlingen omfatter manuelle teknikker, vejledning i øvelser, samt rådgivning om korrekt kropsstilling og bevægelse. Det kan også være til gavn for kvinder, der har oplevet komplikationer under fødslen, såsom kejsersnit eller bristninger.

Det er aldrig for sent at have fokus på dit underliv

 

Smerter i forbindelse med graviditet og fødsel forekommer hos mange kvinder. Under en graviditet er bækken og bækkenbund udsat for øget belastning og stres i en længere periode, og det kan være nødvendigt med smertelindrende behandling og en korrekt genoptræning efterfølgende.

Under en fødsel sker der bristninger af muskelvævet, og de ydre stabiliserende muskler mister deres oprindelige muskelkontrol. Fysioterapeut Lise har erfaring indenfor behandling, vejledning og træning af ovenstående, samt ved kejsersnit.

 

Klinikkens populære efterfødselsforløb ledes af fysioterapeut Gitte Randorff Harrebek og gyn-obs fysioterapeut Lise Jonstrup Appelt . Holdet ”din første tid” er holdet for dig der lige har født, med stille og rolig træning af morkroppen med fokus på bækkenbund, holdning og ømme muskler, samt babytjek og babymassage.

På holdet efterfødselsholdene er der fokus på kroppens helingsproces, og du får gennem forløbet styrket kroppen og skøn træning sammen med din baby og andre mødre.

Du kan læse mere her


Fertilitetsfremmende behandling

Næsten 20% af alle danske par oplever vedvarende infertilitet eller infertilitet i perioder. Årsagen til kvindelig infertilitet kan inddeles i tre hovedgrupper: Mekanisk infertilitet (40%), hormonel infertilitet (40%) og uforklarlig infertilitet (20%).

Ved den fertilitetsfremmende behandling arbejdes der med mekanisk infertilitet gennem manuel teknikker, bevægelse samt laser og der arbejdes med hormonel infertilitet gennem akupunktur og akupressur. Disse to behandlinger virker desuden også smertelindrende og afstressende.

Behandlingerne som tilbydes henvender sig både til dig som ønsker at forbedre succesraten ved IUI-, IVF- eller ICSI-forsøg, og til dig som ønsker at øge chancen for at blive naturligt gravid.

Der er valgt at sætte god tid af til fertilitetsfremmende behandling, da der ofte kan være mange spørgsmål som presser sig på, og problematikker der skal gennemgås, så der skal være tid til at komme godt rundt om det hele.

Der tilbydes en kombinationsbehandling som indeholder manuel behandling, bevægelsesterapi, akupunktur, akupressur og laser.

Til den mandlige partner tilbydes der råd og vejledning til at forbedre sædkvaliteten, sammen med behandlingen. Behandlingen vil bestå af akupunktur, akupressur, træningsvejledning og evt. laser,

Den fertilitetsfremmende behandling skræddersyes til dig og tager udgangspunkt i dig, din historie og dine symptomer.

At være ufrivillig barnløs kan være stressfyldt og der vil derfor også være fokus på at skabe ro i dit nervesystem, så du kan gå fra behandlingen afslappet og i balance.

 

Fertilitetsfremmende øvelser

De fertilitetsfremmende øvelser tager udgangspunkt i Mojzisova-metoden, som består af afspændings- og mobiliseringsøvelser. Du vil løbende blive instrueret i specifikke øvelser, som du opfordres til at udføre derhjemme som selvbehandling. På den måde kan du aktivt fremme din fertilitet hjemme.

 

Manuel behandling

Ved den manuelle behandling som indbefatter dyb tvær- og trykpunktsmassage, afspændes muskulaturen og strækbarhed i bindevævet øges sammen med ledbevægeligheden. Dette kan afhjælpe smerter og øge organernes bevægelighed og derved give de reproduktive organer (livmoder, æggestokke og æggeledere) de bedste forudsætninger for at fungere optimalt.

 

Fertilitetsakupunktur

Akupunktur er effektiv måde at få kroppen i balance, så der er de bedste forudsætning for at blive gravid enten naturligt eller gennem medicinsk fertilitetsbehandling. Derudover kan akupunktur også øge blodgennemstrømningen i underlivet.

 

Laser

Et værktøj du vil møde under fertilitetsfremmende fysioterapi er en laser. Laserterapi øger blodcirkulation, øger cellernes energi og virker inflammationsdæmpende, samt fremmer kroppens naturlig helingsprocesser

Laserterapi er særlig effektivt til:

  • PCO
  • Aldersrelateret infertilitet
  • Arvævsrelateret infertilitet
  • Tidlige aborter

For at bestille tid til undersøgelse og behandling kontakt klinikken på 20 60 24 00

Åbningstider

Mandag-søndag: 05.00-23.00

Kontakt

Kontakt os